Q8 Ordliste

Oliebranchen har som alle andre brancher en del fagudtryk, som er nødvendige for en præcis og veldefineret information. Denne ordliste skulle gerne gøre det overkommeligt at få det fulde udbytte af vores produktbeskrivelser.

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Æ

A

Abel Pensky
Apparat til bestemmelse af flammepunkt under 60 °C.

Absolut viskositet
Se Dynamisk viskositet.

Absorption
Optagelse af et stof i et andet, f.eks. en gas i en væske. Se også Adsorption.

ACEA
Association des Constructeurs Européens d'Automobiles : Sammenslutning af europæiske bilfabrikker, som har opstillet kvalitetskrav for motorolier. Har erstattet CCMC fra og med 1. januar 1996 med følgende kategorier:

ACEA Benzin kategori

A1 Super letløbsolie med krav til brændstoføkonomi
A2 Grundlæggende krav
A3

Letløbsolie med skærpet krav til holdbarhed

A5 Super letløbsolie med skærpet krav til brændstoføkonomi
ACEA Personvognsdiesel kategori
B1

Super letløbsolie med krav til brændstoføkonomi

B2 Grundlæggende krav
B3 Letløbsolie med skærpet krav til holdbarhed
ACEA Lastvognsdiesel kategori tilsv. spec
E1 Grundlæggende krav MB 227.1
E2 Ældre SHPD krav MB 228.1
E3 Ny SHPD krav MB 228.3

ACEA speciifikationerne er løbende blevet revideret og den 1. november 2004, hvor indførtes en større ændring, er fremkommet følgende kategorier:

ACEA Benzin og diesel motorolie kategori

A1/B1 Super letløbsolie med krav til brændstoføkonomi beregnet til anvendelse i person- og varevogns benzin- og dieselmotorer specielt designet til at kunne anvende olier med lav friktion, lav viskositet med en HT/HS-viskositet på 2,6 til 3,5 mPa.s. Disse olier kan være uegnede til anvendelse i visse motorer.
A3/B3

Letløbsolie med skærpet krav til holdbarhed beregnet til anvendelse i højtydende benzin- og dieselmotorer i person- og varebiler, og til forlængede skifteintervaller hvor specificeret af motorfabrikanten.

A3/B4

Letløbsolie til anvendelse i dieselmotorer med direkte indsprøjtning, og ellers for samme anvendelse som ovenstående kategori.

A5/B5 Super letløbsolie med skærpet krav til brændstoføkonomi beregnet til anvendelse ved forlængede skifteintervaller i højtydende benzin- og dieselmotorer designet til at kunne anvende olier med lav friktion, lav viskositet med en HT/HS-viskositet på 2,9 til 3,5 mPa.s. Disse olier kan være uegnede til anvendelse i visse motorer.
ACEA Katalysatorforenelig motorolie kategori
C1

Super letløbsolie med skærpet krav til SAPS-indhold beregnet til anvendelse i højtydende benzin- og dieselmotorer forsynet med dieselpartikelfilter og trevejskatalysator, hvor kræves lav friktion, lav viskositet olier med HT/HS-egenskaber højere end 2,9 mPa.s. Disse olier kan være uegnede til anvendelse i visse motorer.

C2

Super letløbsolie med lavt SAPS-indhold beregnet til anvendelse i højtydende benzin- og dieselmotorer forsynet med dieselpartikelfilter og trevejskatalysator, designet til at kunne anvende lav friktion, lav viskositet olier med HT/HS-egenskaber højere end 2,9 mPa.s. Disse olier kan være uegnede til anvendelse i visse motorer.

C3

Letløbsolie med lavt SAPS-indhold beregnet til anvendelse i højtydende benzin- og dieselmotorer forsynet med dieselpartikelfilter og trevejskatalysator. Disse olier kan være uegnede til anvendelse i visse motorer.

ACEA Lastvognsdiesel motorolie kategori tilsv. spec
E2 Grundlæggende krav til SHPD-olie for højtbelastede dieselmotorer i lastbiler. MB 228.1
E4 UHPD-olie som yder fremragende kontrol med stempelrenhed, slid, sodhåndtering og smøremiddelstabilitet. Anbefales til højtydende dieselmotorer som opfylder Euro 1, Euro 2, Euro 3 og Euro 4 emissionskrav under krævende driftsforhold, f.eks. væsentlig forlængede olieskiftsintervaller i henhold til fabrikantens anbefalinger. Velegnet til motorer uden partikelfilter og for visse EGR-motorer og motorer monteret med SCR NOx reduktionssystem. MB 228.5
E6

E4 UHPD-olie med lavt SAPS-indhold velegnet til motorer med partikelfilter.

MB 228.51
E7 UHPD-olie som yder effektiv kontrol med stempelrenhed og cylinderpolering samt slid, sodhåndtering og smøremiddelstabilitet. Anbefales til højtydende dieselmotorer som opfylder Euro 1, Euro 2, Euro 3 og Euro 4 emissionskrav under krævende driftsforhold, f.eks. væsentlig forlængede olieskiftsintervaller i henhold til fabrikantens anbefalinger. Velegnet til motorer uden partikelfilter og for de fleste EGR-motorer og motorer monteret med SCR NOx reduktionssystem.

Acetone (CH3-CO-CH3)
Farveløs, brændbar væske med kogepunkt 56 °C, flammepunkt -20 °C og massefylde v/15 °C 0,797. Anvendes som opløsningsmiddel i farve- og lakindustrien. Indgår i cellulosefortynder.

Acetylen (C2H2)
Brændbar luftart, som kan fremstilles ved tilsætning af vand til calciumkarbid. Benyttes i stor udstrækning til svejsning og skærebrænding, og kan anvendes som erstatning for benzin. Oktantal er 55.

Additiv
Tilsætningsmiddel, som anvendes i smøremidler og brændstoffer for at forbedre eller tilføre egenskaber.
Additiverne kan opdeles i følgende hovedgrupper:
Anti-bankning
Anti-iltning
Anti-rust
Anti-skum
Anti-slid
Emulgator
EP
Flydepunktsnedsætter
Friktionsnedsætter
Metaldeaktivator
Oiliness
Opslemmende
Rensende
VI-forbedrer

Adsorption
Tilknytning af et stofs partikler til overfladen af et fast stof, f.eks. adsorberer vand til silicagel. Frigørelse af det adsorberende stof, f.eks. ved opvarmning, kaldes desorption.

Aerob
Oxygenkrævende. Begrebet bruges om mikroorganismer eller kemiske processer som kræver oxygen for at fungere. Modsat anaerob.

Aerosol
Meget findelt dispersion af fast stof eller væske i luft.

AGMA
American Gear Manufacturers Association: Sammenslutning af amerikanske gearfabrikanter, der har udgivet specifikationer for industrigearolier.

AGO
Automotiv gasolie også kaldet dieselolie.

Air release
Luftudskillelse. I henhold til DIN 51 381. Er et mål for en olies evne til at udskille luft, og afhænger af dens renhed og viskositet. Kan forringes pga. forurening, men kan ikke forbedres vha. additiver. Har ingen sammenhæng med skumtal.

Aktivt, ikke-aktivt additiv
Benævnelse på additiver, der anvendes i bl.a. skæreolier. At additivet er aktivt vil sige at det reagerer kemisk med metaloverfladen på det bearbejdede emne for at forbedre den skærende proces. Hvis additivet er aktivt, bør olien ikke anvendes til gule metaller, på grund af risiko for misfarvning.

Alifatiske forbindelser
Kulbrinter, som har C-atomerne i åbne, evt. forgrenede kæder opbygget med covalente bindinger. Hertil hører alkaner, alkener og alkyner.

Alkalisk
Basisk. Se også base og pH-værdi.

Alkaner
Mættede alifatiske kulbrinter med den almene formel CnH2n+2.

Alkener
Alifatiske kulbrinter med netop én dobbeltbinding og i øvrigt enkeltbindinger mellem C-atomer. Almen formel CnH2n.

Alkohol
Gruppe af organiske forbindelser, hvoraf de mest kendte er ethanol (vinsprit), isopropanol (karburatorsprit), methanol (træsprit), ethylenglykol (kølervæske).

Alkylering
Raffineringsproces, som forbinder olefiner med paraffiner, for fremstilling af højoktan benzin også kaldet alkylater.

Alkylat
Benzinkomponent med højt oktantal. Hovedkomponent i Q8 Specialbenzin.

Alkylbly
Tetraethyl- eller tetramethylbly. Additiv til forøgelse af benzins oktantal. Har ikke været anvendt i Danmark siden 1994, hvor man generelt gik over til at anvende blyerstatningsadditiver.

Alkyner
Alifatiske kulbrinter med netop én tripelbinding og i øvrigt enkeltbindinger mellem C-atomer. Almen formel CnH2n-2.

Alliance
The Alliance of Automobile Manufacturers. Amerikansk handelsforening for 9 fabrikanter af personbiler og varevogne, hvilken omfatter BMW, DaimlerChrysler, Ford, General Motors, Mazda, Mitsubishi, Porsche, Toyota og VW.

Aluminiumssæbe
Forsæbning af aluminiumssalt og fedtsyrer. Brugt i visse smørefedter som fortykkelsesmiddel. Denne type af smørefedt udmærker sig ved god vedhængsevne og vandbestandighed, men er ikke tilstrækkeligt mekanisk stabilt, hvorfor det især i Europa til lejesmøring er blevet erstattet af lithiumfedt.

Amerikansk olie
Ricinusolie.

Ammoniak (NH3)
Farveløs, stærkt lugtende luftart, bestående af kvælstof og brint. Anvendes feks. i køleanlæg, fordi det let fortættes til væske ved sammentrykning, og især fordi det er væsentlig mindre skadeligt end freon ved udslip til atmosfæren.

Amorf
Betegnelsen anvendes om tilstandsformen for stoffer, der ikke har nogen virkelig krystallinsk struktur, feks. vaselin i modsætning til paraffin, der har krystallinsk struktur.

Anaerob
Ikke-oxygenkrævende proces. Se også aerob.

Analysemetoder
Til bestemmelse af et stofs egenskaber underkastes det en række undersøgelser. Disse foretages efter bestemte, i reglen standardiserede undersøgelsesmetoder, og resultaterne fremkommer i form af analysetal. Standardmetoder kan være defineret af ASTM, DIN, DS, EN, IP, ISO m.fl.

Anilin (C6H5NH2)
Giftig, olieagtig farveløs væske, som fremstilles af kultjære.

Anilinpunkt
Den laveste temperatur, ved hvilken lige dele af anilin og et olieprodukt blandes fuldstændigt. Anvendes til bedømmelse af bl.a. opløsningsevne. Lavere værdi angiver større evne. Paraffinske, naftenske og aromatiske olier har henholdsvis et højt (80-110), middel (50-70) og lavt (0-30) anilinpunkt.

Animalsk olie
Betegnelse for fede olier, som stammer fra dyreriget.

Anti-bankning
Additiv til forøgelse af benzins oktantal.

Anti-foam
Anti-skum.

Anti-freeze
Kølervæske.

Anti-iltning
Additiv til modvirkning af oxidation, hvorved smøremidlets levetid forlænges.

Anti-oxidant
Anti-iltning.

Anti-rust
Additiv, der med smøremidlet danner en hinde på metaloverflader, hvorved fugt afvises og rust forhindres.

Anti-skum
Additiv, der bevirker at skumdannelsen nedsættes. Anvendes især i motor-, gear- og hydraulikolier, samt i dieselolie.

Anti-slid
Additiv, der begrænser slitage ved at lægge en beskyttende hinde på metaloverfladen.

Anti-wear
Anti-slid.

API
American Petroleum Institute: Amerikansk institut som bl.a. varetager klassificering af smøreolier for automotive motorer og gear.

API Motorolie klassifikationer
American Petroleum Institute (API), har siden 1947 udarbejdet et system, hvorved man kan klassificere motorolier.
I begyndelsen havde man kun 3 klasser: Regular, Premium og Heavy Duty. Det blev hurtigt erkendt, at det ikke var nok med 3 klasser, og i 1952 blev der opstillet 3 klasser for benzin og 3 for diesel:

BENZIN

ML lette arbejdsforhold
MM almindelige arbejdsforhold
MS svære arbejdsforhold

DIESEL

DG lette arbejdsforhold
DM almindelige arbejdsforhold
DS de sværeste arbejdsforhold (turboladede motorer, svovlindhold over 1%)

I 1969 gik 3 amerikanske organisationer API, ASTM og SAE i samarbejde om at opstille et nyt system til at klassificere motorolier efter driftsforholdene. I det nye system, nugældende API, ligger en nøje vurdering af de tidssvarende oliekvaliteter til grund. Totalt ser listen således ud:

S angiver benzinmotorer (S = service)
C angiver dieselmotorer (C = commercial)

S - gruppen
SA Ren mineralsk olie - meget lette driftsforhold
SB Olie tilsat anti-iltning og anti-slidadditiver - lette driftsforhold
SC Olie tilsat additiver der modvirker afsætninger ved kolde og varme driftsforhold - typisk motorer fra 1964-67
SD

Olie med højere indhold af additiver end API SC - typisk motorer fra 1968-71. Kan anvendes hvor API SC er anbefalet.

SE

Olie der yder større beskyttelse end API SD - typisk motorer fra 1972-1979. Kan anvendes hvor API SD eller SC er anbefalet.

SF

Olie med stort indhold af additiver. Imødekommer kravene til motorer også med turbo fra 1980-88. Kan anvendes hvor API SE, SD eller SC er anbefalet.

SG

Olie til motorer, hvor der stilles yderligere krav om stabile olier af hensyn til lange skifteintervaller og iltningsstabilitet. Gælder motorer fra 1989-92/93. Kan anvendes hvor API SF eller SE er anbefalet.

SH

Specifikation, der trådte i kraft i 1993. Specifikation er som API SG, men med skærpet krav for iltningsstabilitet og beskyttelse mod afsætninger, slid, rust og korrosion. Kan anvendes hvor API SG og tidligere kategorier er anbefalet.

SJ

Specifikation, der trådte i kraft i 1997. Specifikationen er som API SH, men med tilføjelse af en test for brændstofbesparelse. Kan anvendes hvor API SH og tidligere kategorier er anbefalet.

SL Specifikation, der trådte i kraft i 2001. Øget krav ift. API SJ mht. renere motor, bedre iltningsstabilitet og bedre bestkyttelse af emissionssystemet. Kan anvendes hvor API SJ og tidligere kategorier er anbefalet.
SM Specifikation, der trådte i kraft i 2004, og med øget krav ift. API SL.
C - gruppen
CA Meget lette driftsforhold for dieselmotorer, der anvender brændstof af høj kvalitet - typisk motorer fra 1940 og 50
CB Lette driftsforhold for dieselmotorer, der anvender brændstof med svovlindhold over 1% - motorer fra 1949-60
CC Moderate til hårde driftsforhold for mindre dieselmotorer. Tilsat additiver mod korrosion, slid og aflejringer. Olier på dette niveau, anvendes ofte som tilkørselsolie - motorer fra 1961
CD Strengere driftsforhold for turboladede, hurtiggående dieselmotorer. Olien skal beskytte mod lejekorrosion og aflejringer ved høje temperaturer, når der anvendes brændstof af forskellig kvalitet. API CD blev introduceret i 1955 som Allison Serie 3
CD+ SHPD (Super High Performance Diesel). Som API CD, men specielt beregnet til dieselmotorer med lange skifteintervaller. Giver mindre koksafsætning og beskytter mod cylinderpolering (Bore Polish). API CD+ er IKKE en officiel API-norm, men blev anvendt for at indikere kvalitet bedre end API CD.
CE En videreudvikling fra API CD, hvor der anvendes olier med lavt askeindhold og dispergerende egenskaber, som specielt kræves af amerikanske motorer. Til motorer produceret siden 1983. Kan anvendes hvor API CD er anbefalet.
CF Specifikation til motorer med indirekte indsprøjtning, som anvender forskellige typer af brændstof, hvilket bl.a. kan være et svovlindhold på over 0,5%. Gældende fra 1994. Kan anvendes hvor API CD er anbefalet.
CF-4 Specifikation der trådte i kraft i 1990. Er nær API CE, men med en enkelt ny motortest. Normen lægger især vægt på lavt olieforbrug, oliens modstand mod sodfortykkelse samt koksaflejringer. Bør anvendes i stedet for API CE.
CG-4 Specifikation der trådte i kraft i 1994. Er en forbedring af CF-4 med vægt på bedre iltningsstabilitet og beskyttelse mod lejeslitage, og blev anbefalet til motorer som skulle møde den tids emissionskrav. Kan anvendes hvor API CD, CE og CF-4 anbefales.
CH-4

Specifikation der trådte i kraft i 1998. Er en forbedring af CG-4, og bliver anbefalet til motorer som skal møde den tids emissionskrav, og hvor det anvendte brændstof indeholder <0,5% svovl. Kan med fordel anvendes hvor API CF-4 eller CG-4 anbefales.

CI-4

Specifikation der trådte i kraft i 2002. Anbefalet til motorer som skal møde 2004 emissionskrav, og hvor det anvendte brændstof indeholder <0,05% svovl. Er effektiv til at håndtere sod fra EGR og yder bedre beskyttelse mod slid, afsætninger og olieiltning. Kan med fordel anvendes hvor API CF-4, CG-4 eller CH-4 anbefales.

CI-4 +

Specifikation der trådte i kraft i 2004. Officiel API-norm som blev indført da det blev klart at visse motorfabrikanter havde yderligere krav til sodhåndtering, stempelrenhed og viskositetsstabilitet ift. API CI-4. Kan med fordel anvendes hvor API CF-4, CG-4, CH-4 eller CI-4 anbefales.

C - gruppe for 2-takts dieselmotorer
CD-II Olie til 2-takts dieselmotorer, hvor der kræves høj kontrol med slitage og afsætninger. Opfylder kravene til API CD.
CF-2 Nyere specifikation til 2-takts dieselmotorer fra 1994. Anvender en opdateret motor (Detroit Diesel 6V92A), som ikke kan anvende multigrade motorolie men kun monograde. Kan også anvendes, hvor foreskrives API CD-II.

API Gearolie klassifikationer

GL-1 gearolie uden højtryksadditiver
GL-2 gearolie for visse snekkedrev - anvendes sjældent
GL-3

gearolie for visse snekkedrev - anvendes sjældent

GL-4 gearolie til manuelle gear, milde EP-egenskaber
GL-5 gearolie til hypoidgear og hårdt belastede transmissioner
GL-6 udgået specifikation for visse hypoidgear

API Totaktsmotorolie klassifikationer

Nuv. Tidl.
TA TSC-1 Knallerter og andre små motorer (typ. <50 cc)
TB TSC-2 Udgået klassifikation
TC TSC-3 Forskellige højtydende motorer - ikke udenbords (typisk 20 - 500 cc)
TD TSC-4 Udgået klassifikation for udenbordsmotorer og erstattet af NNMA

Aromater, Aromatisk
Kulbrinte med ringformet ordnet atommønster. Selve ringen indeholder 6 kulstofatomer. Besidder stor opløsningsevne. Den simpleste aromat er benzen.

Asfalt
Delvis flydende eller massiv kulbrinte, også benævnt bitumen. Forekommer som sådan i naturen f.eks. på Trinidad, men betegner oftest destillationsrester fra et raffinaderi. Anvendes sammen med grus og skærver som belægning på veje.

Aske
Procentvis ikke-brændbar andel af et materiale. Se også Sulfateret aske. I henhold til ASTM D 482.

Askefri
Begreb anvendt om smøremidler (f.eks. hydraulikolie - totaktsolie) indeholdende additiver, som ikke giver aske ved afbrænding.

ASTM
American Society for Testing Materials: ASTM har fastlagt en lang række analysemetoder og tabeller til undersøgelse af mineralolieprodukter. Internationalt anerkendt.

ATF
Automatic Transmission Fluid: Smøreolie til automatgear, servostyring og hydrauliksystemer. Bruges ofte også i manuelle gearkasser. Benævnes tit som rød olie, grundet det farvestof, som ofte er tilsat ATF olie.

Atomabsorbtion
Analysemetode til bestemmelse af metaller i f.eks. olie.

Afsvovling
Raffineringsproces, som fjerner svovl fra bl.a. destillater.

Autogas
LPG til automotiv anvendelse.

Automotiv
Betegnelse for biler og andet selvbevægende materiel.

B

Baktericid
Middel til begrænsning af uønsket bakterievækst. Se også Biocid.

Bankning
Ved bankning i en benzinmotor forstår man den lyd (omtrentlig som hammerslag på motorblokken), som frembringes i cylinderen, når den sidste del af brændstoffet forbrænder med unormal stor hastighed. Ved bankningen frembringes meget høje temperaturer og tryk i cylinderen, hvorved stempler og lejer kan beskadiges. Bankning kan hindres ved bla. at skifte til et lavere gear, benytte benzin med højere oktantal eller justere tændingen.

Barrel, US
Tønde, fad, rummål. En barrel = 42 gallons = 158,984 liter.

Base, Basisk
Alkalisk. En base har en ludagtig smag, og kan neutralisere en syre. Se pH-værdi.

Baseolie
Grundolie til fremstilling af smøremidler. Baseolie kan være enten mineralsk, fremstillet ud fra råolie i et raffinaderi, eller være syntetisk fremstillet ved syntese.

Begyndelseskogepunkt
For sammensatte produkter. Den temperatur, hvor produktets mest flygtige del begynder at fordampe. Har betydning for f.eks. benzin og gasolie.

Benzen (C6H6)
Det simpleste aromatiske kulbrinte. Meget giftig, farveløs væske med kogepunkt på 80 °C. Benzen indgår i benzin da det findes dels i råolien og dels opstår under raffinering.

Benzin
Betegnelse for destillater af råolie med kogepunkt typisk mellem 30 °C og 220 °C.

Biocid
Fællesbetegnelse for Baktericid og Fungicid. Kan være anvendt i køle-smøremidler.

Biologisk nedbrydelig
Betegnelse for at et stof let kan nedbrydes til uskadelige stoffer i naturen. Efter standard metoden OECD 301B skal smøremidler være nedbrudt mindst 60% indenfor 28 dage for at kunne blive betragtet som værende biologisk nedbrydelig.

Biostabil
Begreb anvendt om køle-smøremidler. I modsætning til traditionelle vandbaserede emulsioner eller opløsninger, som før eller senere udvikler mikroorganismer såsom bakterier og/eller svampe, er biostabile produkter i stand til uden brug af biocid at bibeholde antallet af mikroorganismer på et acceptabelt konstant niveau over en længere periode.

Bitumen
Bindemiddel i vejasfalt. Se Asfalt

Bly
Se Alkylbly

Blyerstatningsadditiv
Additiv baseret på enten kalium- eller natriumforbindelser, som tilsættes benzin for at give den nødvendige beskyttelse af ventiler og ventilsæder på tilsvarende vis som bly. Additivet har ingen indvirkning på benzinens oktantal.

Blyfjerner
Se Lead scavenger.

Blyfri benzin
Benzin uden tilsætning af alkylbly, som kan erstattes af et andet oktantalsforhøjende additiv f.eks. MTBE. Blyfri benzin anvendes når bilen er forsynet med katalysator eftersom blyet ødelægger katalysatorens virkning. Som det første selskab i Danmark indførte Q8 blyfri benzin december 1985.

Borderline Pumping Temperature (BPT)
Den laveste temperatur, hvor motorens oliepumpe kan pumpe tilstrækkelig olie til motorens smøresteder. Angives for motorolie ofte i stedet for flydepunkt.

Boreolie
Ældre betegnelse for køle-smøremiddel.
Med boreolie menes ofte en mineralsk vandblandbar kvalitet som Q8 Beethoven XM, der ved blanding i vand danner en mælkehvid emulsion.

Bore Polishing
Cylinderpolering.

Brake fluid
Bremsevæske.

Brandfareklasse
Brandbare væsker er inddelt i forskellige brandfareklasser alt efter deres flammepunkt, og efter hvordan de forholder sig til vand. Opbevaring og omgang med væskerne skal følge Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker:

Brandfarlig væske

Væske med flammepunkt på højst 100 °C

Klasse I

Brandfarlig væske med flammepunkt under 21 °C

Klasse II

Brandfarlig væske med flammepunkt mellem 21 °C og 55 °C (begge inkl.)

Klasse III

Brandfarlig væske med flammepunkt over 55 °C

Underklasse 1

Væske, som ikke er vandblandbare i ethvert forhold

Underklasse 2

Væske, som er vandblandbare i ethvert forhold

Bremsevæske
Betegner en væske, som anvendes i hydrauliske bremsesystemer på automotivt udstyr. Oftest menes en glykolbaseret væske, men andre typer kan også forekomme.

Bremsevæske specifikationer

kogepunkt, °C

Visk. cSt

Specifikation

Base

Tørt

Vådt

v/-40 °C

Farve

DOT 3

Glykol

>205

>140

<1500

DOT 4

Glykol

>230

>155

<1800

DOT 5

Silikone

>260

>180

<

Lilla

DOT 5.1

Glykol

>270

>190

<900

SAE J-1703

Glykol

>205

>140

<1800

ISO 4925 Glykol

>205

>140

<1500

Bremsevæske på glykolbase er hygroskopisk. Indhold af vand nedsætter kogepunktet og derved øges risikoen for dannelse af damplommer. Bremsevæske undersøges derfor mht. til tørt og vådt kogepunkt. Vådt kogepunkt udføres ved 3 % indhold af vand.

Bright Stock
Svær velraffineret baseolie, som bl.a. kan indgå i gearolier.

Brillantineolie
Forældet betegnelse for tynde hvide olier til kosmetisk brug.

Brint
Dansk navn for hydrogen.

Brunlakering
Fænomen i hovedsageligt større dieselmotorer, hvor honerillerne på cylinderfladerne belægges med brunlige lakagtige afsætninger. Motorolien har hermed vanskeligt ved at hæfte og danne smørefilm på cylinderfladerne, hvorpå olieforbruget stiger.

Brændpunkt
Den laveste temperatur, hvor en væske fortsætter med at brænde efter at være antændt. Se også Flammepunkt.

Brændselsolie
Ældre betegnelse for gasolie.

Brændstof
Her forstås væsker, hvoraf der ved forbrænding kan udvindes energi. Det kan være benzin, diesel, gasolie eller fuelolie.

Brændværdi
Måles i et kalorimeter under afbrænding af stoffet. Angives i kcal eller kJ pr. kg brændstof. Nedre- eller netto brændværdi, dvs. nyttig brændværdi er lig øvre eller brutto brændværdi minus varmemængde afgivet til forbrændingsprocessen.

BS
Britisk Standard: Engelske normer for produkter, metoder mv.

B. S. & W.
Bottom, Sediment & Water: Centrifugeringsmetode til måling af vand og urenheder i flydende brændstoffer.

BTU
British Thermal Units. Engelsk betegnelse for den varmemængde, som skal til for at opvarme 1 engelsk pund vand 1° F. 1 BTU = 0,252 kcal. 1 kcal = 3,968 BTU.

Bunkerolie
Ældre betegnelse for brændselsolie til skibsbrug. Kan dække over enten gasolie eller fuelolie.

Butan (C4H10)
Let kulbrinte. Bliver flydende under tryk. Kan indgå i LPG.

C

Calcium
Grundstof. Meget reaktionsvilligt alkalisk metal. Forekommer hyppigst som calciumcarbonat, der siden oldtiden har været kendt som kalksten, kridt og marmor.

Carbon
Kulstof. Se evt. Conradson Carbon.

Castor oil
Ricinusolie.

CCMC
Committee of Common Market Automobiles Constructors: Sammenslutning af europæiske bilfabrikker, som har opstillet kvalitetskrav for motorolier. Gruppen er nu opløst og erstattet af ACEA. CCMC omfattede følgende klasser:

Benzinmotorer 4-takts Dieselmotorer
G1 ældre udgåede D1 ældre udgåede
G2 specifikationer D2 specifikationer
G3 G3 var letløbsolie D3 D3 tidlig SHPD niveau


G4 dækker moderne europæiske motorer.
G5 er letløbsolie
D4 turboladede dieselmotorer
hvor D5 er SHPD niveau
G5 D5


PD1 udgåede personvognsdiesel
PD2 specifikationer

Cellulosefortynder
Blandet opløsningsmiddel der kan indeholde forskellige ketoner og estere.

CEN
Comité Européen de Normalisation er den fælles europæiske standardiseringsorganisation. De standarder, der udarbejdes i CEN-regi benævnes EN og et nummer, f.eks. EN 228.

Centipoise (cP)
0,01 Poise. Se Dynamisk viskositet.
I dag benævnt mPa*s (milli Pascal * sekund), som er en absolut viskositetsangivelse i modsætning til en relativ viskositetsangivelse som feks. Engler.

Centistoke (cSt)
0,01 Stoke. Kinematisk viskositet. I dag benævnt mm2/s (kvadratmillimeter pr. sekund).

Cetantal
Mål for dieselbrændstofs tændvillighed, hvilket har indflydelse på koldstartsegenskaber, udstødningsemission og forbrændingsstøj. Højere cetantal angiver større tændvillighed. Måles på en laboratoriemotor, som er specielt udviklet til at måle cetantal.

Cetanindex
Betegnelse for et dieselbrændstofs 'naturlige' cetantal, hvilket beregnes ud fra produktets fysiske egenskaber.

CFPP
Cold Filter Plugging Point: Den temperatur, hvor udfældet paraffin stopper et standardiseret brændstoffilter. Bruges ved diesel-og fyringsoliespecifikationer.

Cirkulationsolie
Smøreolietype med begrænsede krav til egenskaber og kvalitet. Anbefales til cirkulationssystemer, hvor der alene stilles krav om olie med korrekt sværhedsgrad.

COC
Cleveland Open Cup: Apparat til bestemmelse af flammepunkt og brændpunkt. Anvender en åben kop i modsætning til PM, som anvender en lukket kop. COC anvendes til olieprodukter - brændstoffer undtaget - med flammepunkt over 79 °C. I henhold til ASTM D 92.

Cloud Point
Uklarhedspunkt. Den temperatur, hvor gasolie o.l. begynder at udskille paraffin pga. af nedkøling.

CO
Kuloxid.

CO2
Kuldioxid.

Conradson Carbon
Metode til bestemmelse af koksrest på olier. I henhold til ASTM D 189.

Copper Strip
Metode til bestemmelse af en olies kobberkorrosive egenskaber. I henhold til ASTM D 130

Covalent
Kemisk binding, der findes mellem atomer i et molekyle, hvor to atomkerner har et eller flere elektronpar fælles.

cP
Centipoise.

Cracking
Krakning.

Crude oil
Amerikansk betegnelse for råolie.

cSt
Centistoke.

Cylinderolie
Svær, velraffineret olie ofte kompounderet. Udtrykket stammer fra anvendelsen til smøring af dampcylindre.

Cylinderpolering
Fænomen i motorer, hvor cylinderfladerne blankpoleres under drift. Motorolien har hermed vanskeligt ved at hæfte og danne smørefilm på cylinderfladerne, hvorpå olieforbruget stiger.

D

Damptryk
Benzins damptryk, dvs. fordampningstryk. Har stor betydning for motorens drift under vekslende temperaturer og højder.

Demulgering
En olies evne til at udskille vand. Har især betydning for hydraulikolier.

Densitet
Vægtfylde eller massefylde. Måles normalt ved 15 °C.

Destillater
I oliebranchen menes hermed petroleum, dieselolie, motorgasolie og fyringsolie, som er fremstillet ved destillation, i modsætning til raffinater, som yderligere har gennemgået andre raffineringsprocesser, eller residuals dvs. svær brændselsolie (fuel), som er en rest efter en destillation. Benzin er et raffinat.

Destillation
Fordampning og efterfølgende fortætning af en væske. Anvendes til adskillelse af en flydende blanding ved opvarmning til kogning.

Destillationsgrænser
Begyndelseskogepunkt og slutkogepunkt.

Destillationskurve
Fordampningskurve, som angiver, hvor meget der er fordampet, efterhånden som temperaturen stiger.

Detergent
Additiv i brændstoffer og smøreolie, som skal forhindre belægninger på metaloverfladerne.

Dielektrisk tabsfaktor
Måling af transformerolies isoleringsevne.

Dieselindex
Et tidligere anvendt udtryk for dieselolies tændvillighed. Værdien beregnes ligesom cetanindex og er normalt 3-5 numre højere.

Dieselolie
Betegnelse for gasolie beregnet for brændstof til automotive dieselmotorer.

Dieselpest
Populærudtryk for mikroorganismer som kan forekomme i gasolie. Såfremt der er frit vand til stede i en tank er der øget risiko for at mikrobiologisk vækst kan forekomme. Skyldes oftest en svamp som lever i skillelinien mellem vand og olie. Svampen danner trådlignende rødder, som er årsagen til tilstopning af brændstoffilter mm.

DIN
Deutsches Institut für Normung: Tyske standarder for bl.a. olieprodukter.

Dispersant
Additiv, der dispergerer, dvs. optager og finfordeler forureninger i olie.

Dispersion
Dispergere = sprede. Betegner en tilstand, hvor et stof er fint fordelt i et andet f.eks. faste partikler i luft (røg), væskedråber i væske (emulsion) eller faste partikler i væske (suspension eller kolloid opløsning).

Divalent
Dobbeltbinding. Se covalent.

DOT
U.S. Department of Transportation. Amerikansk regeringsorganisation som bl.a. har stået for at udfærdige specifikationer for bremsevæske.

Dråbepunkt
Den temperatur på et smørefedt, hvor olien begynder at udskilles fra fortykkelsesmidlet.

DS
Dansk Standard.

Dualgrade
Betegner en smøreolie, hvis viskositetsegenskaber dækker to viskositetsbetegnelser - f.eks. SAE 20W-30. Se også multigrade.

Dynamisk viskositet
Funktionen af den indre friktion i en væske, som beregnes ud fra den kraft, som kræves for at forskyde en væskefilm, der befinder sig imellem to flader med en bestemt afstand og som forskydes med en bestemt hastighed.

Kraften er proportional med den dynamiske viskositet, og kan udtrykkes ved:

Kraft = dynamisk viskositet * areal * hastighed / filmtykkelse

F = η * A * V / h

F = kraft (N)
η = dynamisk viskositet
A = areal (m²)
V = hastighed (m/s)
h = filmtykkelse (m)
Heraf kan udledes: η = F/A * h/V
F/A har enheden for tryk, N/m² eller pascal (Pa).
h/V har enheden for tid, m/m/s eller sekunder (s)

Således fås dynamisk viskositet, η = pascal sekunder (Pa*s)

E

Emulgator
Additiv , der kan få olie og vand til at emulgere. Se også emulsion.

Emulsion
Dispersion af olie i vand. Bruges bl.a. i køle-smøremidler.

End Point
Slutkogepunkt ved destillation.

Engler (E°)
Forældet tysk viskositetsbetegnelse, som udtrykker forholdet mellem en olies udløbstid ved 50 °C og vands udløbstid ved 20 °C i samme apparat.

EP
Extreme Pressure = Højt tryk.
Alt efter formålet, findes forskellige typer af EP additiver, som nedsætter slid.

Ekstraktion
Udtrækning, fjernelse af et stof fra en blanding ved brug af et passende opløsningsmiddel.

Ekstraktionsbenzin
Benzin til teknisk brug.
Et benzindestillat med snævert kogepunktsinterval. Anvendes i industrien til ekstraktion og tidligere i husholdning til katalysatorovne.

EMA
Engine Manufacturers Association. Amerikansk forening af en lang række af motorfabrikanter fra Europa, Japan og USA.

EN
Europæisk norm. Se også CEN.
EN 228 Automotive brændstoffer - Blyfri benzin
EN 589 Automotive brændstoffer - LPG
EN 590 Automotive brændstoffer - Diesel

Estere
Kunstord dannet af tysk 'Essigäther'
Kondensationsprodukter af syrer og alkoholer. Forekommer vidt udbredt i naturen i fedtstoffer, voksarter, aromastoffer m.m. Visse syntetiske estere har interesse som smøremiddel eftersom de er biologisk nedbrydelige.

Ethanol CH3-CH2OH
Vinsprit - helt fra gammel tid den vigtigste og kendteste alkohol. Til industriel brug fremstillet ved hydrolyse af ethen, og kan anvendes som tilsætning til benzin for hævning af oktantal. Oktantal er ca. 120.

Ethen, Ethylen CH2=CH2
Den simpleste alken. Farveløs gas med sødlig lugt. Fremstilles ved krakning af råolie, og er en af de vigtigste råvarer i petrokemisk industri.

ETBE
Ethyltertierbutylether. Produkt, som af raffinaderier kan være tilsat benzin for at opnå det ønskede oktantal.

Ethylenglykol (CH2OH)2
Olieagtig, sødtsmagende væske, som anvendes ved fremstilling af plastik og detergenter og som kølervæske i biler.

F

Fahrenheit (F)
Temperaturskala, hvor is smelter ved 32 °F (0 °C), og vand koger ved 212 °F (100 °C)

Fareklasser, faresymboler og farebetegnelser
Kemiske stoffer, der er optaget på listen over farlige stoffer, skal mærkes iflg. bilag til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002:
Bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.

FDA
Food and Drug Administration. Amerikansk myndighed, der varetager lovgivningen omkring fødevarer og medicin i USA. Har vundet indpas som standard i mange andre lande.

Fed olie
Herved forstås vegetabilsk og animalsk olie.

Fedtstoffer
Stoffer fra biologiske materialer, som er opløselige i fedtopløselige midler (feks. ether, chloroform). De deles i faste og flydende fedtstoffer, hvor de flydende benævnes fede olier. Fedstoffer anvendes som fødevarer, og har tidligere haft betydning i smøremidler feks. til kompoundering.

Fedtsyre
Fællesbetegnelse for syrer, som forekommer i fedtstoffer.

Flammepunkt
Den laveste temperatur, ved hvilken en væske afgiver brændbare dampe. Se Abel Pensky - COC - PM.

Flaskegas
Se LPG.

Flushing Oil
Skylleolie.

Flydepunkt (Pour Point)
Den laveste temperatur, hvor en væske pr. definition stadig er flydende.

Flydefedt
Populærudtryk for et smørefedt med NLGI 00 el. 000, som er så flydende at det kan anvendes til visse centralsmøreanlæg samt fedtsmurte gear.

Flydepunktsnedsætter (Pour Point Depressant)
Additiv, der forhindrer paraffinmolekyler i at klumpe sammen ved afkøling, og som derved nedsætter flydepunktet.

Formolie
Anvendes i bla. cementindustrien til påstrygning af støbeformene for at hindre, at materialerne binder til disse.

Forskallingsolie
Formolie beregnet til forskalling, som er en form der opbygges og bruges til støbning på stedet (in-situ).

Fortynder
Betegnelse for et organisk opløsningsmiddel, som fortrinsvis anvendes til at fortynde et olieprodukt for at lette påføringen (rustbeskyttelsesmidler) eller fremme opblandingen (totaktsolie).

Fosfor, Phosphor
Grundstof, som i forskellige kemiske forbindelser indgår i nogle additiver.

Fotogen
Svensk betegnelse for petroleum.

Four Ball Test
Metode til bestemmelse af et smøremiddels slidbeskyttende egenskaber.

Fraktion
En del (fraktion) af en råolie, som normalt fås ved destillation. Hver fraktion har et bestemt kogepunktsinterval.

Freon
Fællesnavn for fluor- og klorholdige gasser, der har haft stor udbredelse som kølemedie og drivmiddel i spraydåser da de er kemisk inaktive, lugtløse og ugiftige. Da Freon katalyserer nedbrydningen af ozonlaget i stratosfæren er deres anvendelse væsentlig indskrænket.

Friction Modifier
Friktionsnedsætter.

Friktionsnedsætter
Additiv, der nedsætter friktion.

Frostvæske
Det samme som Kølervæske.

Fungicid
Middel til begrænsning af uønsket svampevækst. Kan være anvendt i køle-smøremidler. Se også Biocid.

Fuelolie
Oprindelig engelsk betegnelse (fuel oil) for brændstof, men benyttes i dag som betegnelse for tung fyringsolie.

Fyringsolie
Betegnelse for gasolie beregnet til opvarmning ved afbrænding i oliefyringsanlæg.

FZG
Gear testmetode til bestemmelse af et smøremiddels højtryksegenskaber.

G

Gallon
Engelsk og amerikansk rummål.
1 gallon Br. Imp. = 4,546 liter
1 gallon US = 3,785 liter
1 gallon Br. Imp. = 1,20095 gallon US

Gas Detector
Apparat til måling af brændbare dampe. Bruges som sikkerhedsforanstaltning.

Gasolie
Fællesbetegnelse for destillater af råolie med kogepunkt typisk mellem 180° og 400 °C, der anvendes som brændstof i enten fyringsanlæg eller dieselmotorer.

Gasoline
Amerikansk betegnelse for motorbenzin.

Gel
Elastisk klæbrig masse.

Global DLD
Motoroliespecifikation for global anvendelse, som er blevet udviklet i fællesskab af ACEA, Alliance, EMA og JAMA.
Beregnet for dieselmotorer i personbiler og varevogne og introduceret 1. januar 2003 med følgende klasser:

DLD-1 Grundlæggende krav beregnet for markeder med højt svovlindhold i brændstoffet (max. 0,3%).
DLD-2 Forøgede krav samt krav om brændstoføkonomi.
DLD-3 Højeste krav uden krav om brændstoføkonomi.

Glykol
Divalent alkohol. Almindelig kendt er ethylenglykol og propylenglykol, der begge kan anvendes som kølervæske efter tilsætning af diverse additiver.

Glykolbaseret
Se PAG

Gnistbearbejdningsolie
Som regel tynd væske.

Graddage
Bruges til at beregne, hvornår kunder med automatisk olielevering skal have næste olieleverance. En graddag er et udtryk for den kuldepåvirkning, en bygning udsættes for i en given periode. Man regner med, at gennemsnitstemperaturen indendøre i et døgn er 19 °C, og den helt nøjagtige definition på en graddag lyder: graddag er et udtryk for en forskel på 1 °C mellem den indvendige døgngennemsnitstemperatur på 19 °C og den udvendige døgngennemsnitstemperatur - dvs. jo flere graddage, jo koldere er det.

Grafit
Rent kulstof i krystallinsk form. Grafit har lav friktion og tåler høje temperaturer og kan i visse tilfælde anvendes som faststofsmøremiddel. Tilsættes under tiden også til andre smøremidler.

Grease
Smørefedt.

Grundstof
Et stof der ikke kan deles i andre stoffer, eksempelvis jern, kulstof, brint. Modsat kemiske forbindelser som f.eks. kogesalt, der består af natrium og klor og vand, som igen består af brint og ilt.

Grænsesmøring
Ved grænsesmøring er oliefilmen så tynd - modsat hydrodynamisk smøring - at metalfladernes ujævnheder ikke er dækket af en oliefilm. Der opstår kontakt og derved friktion og slid, hvorfor tilsætning af slidbeskyttende additiver er en nødvendighed.

Grænseværdi
Angiver den luftforureningskoncentration, som det tidsvægtede gennemsnit af koncentrationen i løbet af en arbejdsdag ikke må overstige (officiel definition).

Gum
Betegnelse for klæbrige stoffer, som bliver tilbage ved inddampning af benzin. Kan forekomme ved langtidslagring af benzin og kan tilstoppe brændstofsystemet i benzinmotorer.

H

Haze
Tåge. Betegnelse for et sløret udseende, f.eks. i gasolie pga. vand eller anden forurening.

HD olie
Heavy Duty olie: Ældre betegnelse for motorolie til krævende forhold.

Heptan (C7H16)
Flydende alkan. Anvendes ved måling af oktantal. Har pr. definition et oktantal på 0. Anvendes også som ekstraktionsbenzin.

Heterogen
Uens/forskellig sammensat. Modsat homogen.

Homogen
Ens sammensat, modsat heterogen.

HT/HS
High Temperatur/High Shear. Begreb ifm. måling af dynamisk viskositet ved høj temperatur og stor forskydningsbelastning på olien.

Hvid olie
Intensivt raffineret olie, der er vandklar og lugtfri. Kendt også som Teknisk Hvid Olie og Medicinsk Hvid Olie.

Hydratisering
Optagelse af vand.

Hydrering
Betegnelse for behandling af kulbrinter med brint under højt tryk og temperatur.

Hydrodynamisk smøring
Den ideelle form for smøring. Metaloverfladerne holdes adskilt pga. af oliens tykkelse (viskositet), og der stilles ingen krav til slidbeskyttende additiver.

Hydrogen (H)
Det simpleste grundstof. Farveløs lugtfri meget brændbar gas. Dansk betegnelse er brint.

Hydrokrakket baseolie
Mineralsk baseolie med ekstra højt VI (120 - 150) fremkommet ved en raffineringsproces, som foregår under høje tryk og temperaturer samt tilsætning af brint. Hydrokrakket baseolie udmærker sig yderligere ved lavt flydepunkt og lav fordampelighed. Raffineringsprocessen bevirker at hydrokrakket baseolie er dyrere end almindelig baseolie.

Hydrolyse
Et stofs kemiske reaktion med vand.

Hydrolytisk stabilitet
Kemisk upåvirkelig af vand.

Hydrostatisk smøring
Smøremidlet tilføres under tryk.

Hygroskopisk
Vandabsorberende/vandsugende.

Hypoid olie
Gearolie fortrinsvis til automotive gear. Hypoid er en form for fortanding, hvor tænder i indgreb pga. deres udformning dels ruller over og dels glider over hinanden. Dette stiller store krav til et smøremiddels slidbeskyttende egenskaber.

Hærdeolie
Mineralsk eller syntetisk olie til brug ifm. hærdning af jerndele.

I

IBP
Initial Boiling Point: Begyndelseskogepunkt.

Ilt
Dansk navn for Oxygen

Iltningsprodukter
Reaktionsprodukter, der skyldes for høj temperatur/for lang driftstid. Medfører bl.a. at viskositeten stiger og olien bliver sur.

Inhibitorer
Additiver, der forsinker eller forhindrer en reaktion, f.eks. iltning af en olie.

Intermediate Boiler Fuel (IBF)
Mellemsvær brændselsolie overvejende til marine brug.

Insoluble
Uopløselig.

IP
Institute of Petroleum. Engelsk standardorganisation for olie og relaterede produkter.

IPA
Se Isopronanol.

ISO
International Organization for Standardization: International organisation, der udgiver standarder på mange forskellige områder.

ISO VG
ISO viskositetsgrader:

Viskositetssystem anvendt til industrismøremidler. Olierne inddeles i 18 klasser, hvor tallet er viskositeten (cSt) ved 40 °C, og må variere ±10 % af tallet.

ISO VG Midtpunkt
Kinematisk
Tilladt viskositetsområde
viskositet mm2/s (cSt) ved 40 °C
Min Max




2 2,2 1,98 2,42
3 3,2 2,88 3,52
5 4,6 4,14 5,06
7 6,8 6,12 7,48
10 10,0 9,00 11,00
15 15,0 13,50 16,50
22 22,0 19,80 24,20
32 32,0 28,80 35,20
46 46,0 41,40 50,60
68 68,0 61,40 74,80
100 100,0 90,00 110,00
150 150,0 135,00 165,00
220 220,0 198,00 242,00
320 320,0 288,00 352,00
460 460,0 414,00 506,00
680 680,0 612,00 748,00
1000 1000,0 900,00 1100,00
1500 1500,0 1350,00 1650,00

Isopropanol
IPA, isopropylalkohol. Anvendes bl.a. som karburatorvæske.

J

JASO
Japanese Automobile Standards Organization. Japansk klassificering af bl.a. 2-takts motorolier.

JAMA
Japan Automobile Manufacturers Association, Inc.. Forening for 14 japanske fabrikanter af personbiler, varevogne, lastbiler, busser og motorcykler.

Jet Fuel
Petroleumslignende brændstof til jetmotorer.

Joule
Kilojoule pr. kg; kJ/kg. Mål for varmeindhold.
1 kJ/kg = 0,239 kcal/kg.

K

Kalium (Potassium)
Grundstof. Meget reaktionsvilligt alkalisk metal. Kaliumbaserede stoffer har erstattet de blyholdige additiver i benzin.

Kalorie
Kilokalorie pr. kg; kcal/kg. Mål for varmeindhold. Til at opvarme 1 kg vand med 1 °C medgår 1 kcal.

Katalysator
Et stof der igangsætter eller accelererer en kemisk proces uden selv at indgå i processen.
Katalysator anvendes også som begreb for den enhed, der er monteret i bilers udstødningssystem for rensning af forbrændingsgasser.

Katalysatorovn / Katalytovn
Benzinovn, f.eks. til opvarmning af mindre rum. Der anvendes heptan som brændstof.

Kavitation
Dannelse og efterfølgende kollaps af bobler i en hurtigstrømmende væske.

Kerosine / Kerosin
Amerikansk betegnelse for petroleum.

Ketoner
Oxidationsprodukter af sekundære alkoholer.

Kinematisk viskositet
Kinematisk viskositet = dynamisk viskositet / densitet. Se også Centistoke.

Kloreret olie
Indeholder kemisk bundet klor, f.eks. visse EP additiver.

Knaldprøve / Knitreprøve
Ved opvarmning af olie i et reagensglas, vil evt. fugt i olien give sig til kende ved et lille knald eller en knitren.

Koagulation
Se kolloid opløsning

Kogepunkt
Temperatur ved hvilken en væske begynder at koge.

Kogepunktsinterval
Se destillationsgrænser.

Koksdannelse
Olie, der udsættes for meget høje temperaturer, vil krakke, dvs. frigøre kulstof, som kan sætte sig som belægninger f.eks. på et motorstempel.

Kold Krankning Simulator (CCS)
Testmetode for bestemmelse af tilsyneladende viskositet, som relaterer til en motorolies motor-kranknings-karakteristik, hvilket har betydning for opstart ved lave temperaturer. I henhold til ASTM D 2602.

Kolloid opløsning
Stabil dispersion af fine partikler i en væske. Partiklerne er ikke synlige, men opløsningen kan være uklar eller farvet. Stabiliteten skyldes at partiklerne pga. deres elektriske ladning frastøder hinanden. Dette kan ophæves ved tilsætning af et koagulationsmiddel, hvorved bundfældning eller gelédannelse finder sted.

Komplex-fedt
Smørefedt, der er forsæbet på basis af flere komponenter: Natrium/Kalcium - Lithium/Kalcium - Lithium/Lithium.

Kompounderet
Mineralsk smøreolie, der indeholder animalsk eller vegetabilsk fed olie eller fedt. Se kompounderingsmiddel.

Kompounderingsmiddel
Additiv, som lader smøremidlet optage en del vand uden at miste de smørende egenskaber. Endvidere vil smøremidlet hæfte bedre til de smurte metalflader.

Konsistens
Betegnelse for fasthed eller hårdhed, særligt for tyktflydende stoffer. For flydende stoffer (olier) angives konsistensen ved viskositet, og for halvfaste stoffer (fedt og asfalt) ved penetration.

Konsistensfedt
Ældre betegnelse for smørefedt oprindeligt baseret på calcium (kalkfedt).

Kontaktfedt
Specialfedt til smøring af el-kontakter, f.eks. på elektriske spil. Indeholder stoffer, der forbedrer fedtets elektriske ledende egenskaber.

Korrosion
Angreb eller nedbrydning af metal gennem en kemisk eller elektrolytisk reaktion f.eks. rust/ir under medvirken af luft og vand. Eller f.eks. tæring af lejer pga. forbrændingsrester.

Krakning
En proces, hvorved et kulbrinte molekyle sønderdeles i sin atomstruktur. Ved krakning i raffinaderiprocessen dannes kulbrinter med lav molekylevægt (bla. benzin) samt gas og kulstof. Råolien afgiver derved mere benzin end ved destillation alene. Krakning kan foretages ved høj temperatur eller tryk samt ved hjælp af en katalysator. Utilsigtet krakning forekommer f.eks. af motorolie under drift. Dannede kokspartikler kan afsættes som skadelige belægninger.

Krankning
Et mål for en automotiv motors mulighed for at kunne dreje (kranke) ved start under kolde forhold. I henhold til ASTM D 5293.

Krystallinsk
Et fast stofs regelmæssige opbygning af dets elementære dele.

Kulbrinte
Fællesbetegnelse for kemiske forbindelser bestående af kulstof og brint.

Kulmonooxid CO - kulilte
Farveløs, lugtfri gas, som fremkommer ved ufuldstændig forbrænding. Livsfarlig at indånde da den ødelægger de røde blodlegemer.

Kuldioxid CO2 - Carbondioxid eller kultveilte
Farveløs lugtfri gas som i naturen forekommer opløst i feks. vand eller i atmosfæren, hvor der findes 0,03 vol. %. Er ikke egentlig giftigt, men fortrænger ilt, hvorved kvælning kan forekomme. Forbrændingsprodukt af C-holdig brændsel.

Kulstof
Dansk navn for carbon.

Kultjære
Se Tjære

Kvalitativ analyse
Undersøgelse for forskellige stoffer uden mængdeangivelse. Se også Kvantitativ analyse.

Kvantitativ analyse
Undersøgelse for forskellige stoffer samt mængden af disse.

Kvælstofoxid
Se nitrøse gasser.

Køle-smøremiddel
Metalbearbejdningsolie beregnet til blanding i vand, hvorved fås en emulsion eller opløsning, som ved brug i en bearbejdningsproces samtidig køler og smører.

Kølervæske (Frostvæske)
Betegner en væske med lavere frysepunkt end vand. I praksis en glykolbaseret væske tilsat additiver til beskyttelse mod rust og korrosion, som opblandes med vand. Normalt monoethylenglykol, men kan også være på basis af propylenglykol. Sammenblanding af forskellige glykoltyper bør undgås.

L

Lanolin
Uldfedt.

Lard Oil
Olie af svinefedt. Anvendes som kompounderingsmiddel i mineralolie.

Lead Scavenger
Blyfjerner: Benzin tilsat oktantalsforbedrende blyforbindelser (alkylbly) tilsættes også blyfjerner. Disse kan bestå af ethylendichlorid og ethylendibromid, der ved forbrændingen forbinder sig med blyforbindelserne. Den nye blyforbindelse er gasformig og føres derfor ud gennem udstødningsrøret i stedet for at ophobes i motoren. Bruges ikke længere i Danmark.

Letløbsolie
Motorolie oprindeligt karakteriseret ved viskositetsgraderne: SAE 5W-XX og SAE 10W-XX, og opfyldende min. CCMC G5.

Liftolie
Hydraulikolie til løfteanordninger på bl.a. lastvogne. Normalt en ISO VG 32 med højt VI, som f.eks. Q8 Handel 32.

Lime
Kalk: Begrebet kan forekomme ifm. ældre type smørefedt - Lime Grease = Calciumfedt

Limited Slip (LS)
Specielle friktionsegenskaber for gearolie tilsat slip additiv. Beregnet til spærredifferentialer.

Linolie
Vegetabilsk olie udvundet af hørfrø.

Lithium
Grundstof. Meget reaktionsvilligt alkalisk metal. Anvendes til fremstilling af lithium-baseret smørefedt.

Lithiumfedt
Universal smørefedt fremstillet med lithiumhydroxid som forsæbningsmiddel (fortykkelsesmiddel).

Lithium-komplex
Smørefedt tilsat lithium og andre forsæbningsmidler for at opnå særlige egenskaber. Se komplex-fedt.

LPG
Liquified Petroleum Gas ~ Flydende petroleum gas: Butan, propan m.fl.

M

Maskinolie
Smøreolie type med begrænsede krav til egenskaber og kvalitet. Anbefales til cirkulationssystemer, hvor der stilles krav om olie med forbedret iltnings- og korrosionsbeskyttelse samt evt. vedhængsevne.

Metalbearbejdningsolie
Som metalbearbejdningsolie henregnes køle-smøremidler - skæreolie - optræksolie - gnistbearbejdningsolie - hærdeolie.

Metaldeaktivator
Additiv, der skal forhindre skadelige katalytiske reaktioner, f.eks. mellem et selv lille kobberindhold i brændstof/smøreolie og andre metaller.

Metan (CH4)
Den enkleste kulbrinte form - et kulstof og fire brintatomer. Indgår i bl.a. naturgas og sumpgas.

Methanol
Methylalkohol, træsprit. Den simpleste alkohol. Giftig.

MIL-L, MIL-G, MIL-H
Amerikanske militærspecifikationer for smøremidler.

Mikroorganismer
Bakterier, svampe eller gær. Nogle typer kan nedbryde et mineralolieprodukt.

Mikropitting
Speciel form for slid, som forekommer under grænsesmøring, og hvor der fremkommer mikroskopiske huller i metaloverfladen.

Mineralsk
Stof der udgør en naturlig bestanddel af jordskorpen. Se også mineralolie.

Mineralolie
Oprindeligt det samme som råolie. Begrebet anvendes typisk i daglig tale om smøreolie fremstillet ud fra råolie.

Mineral Seal Oil (MSO)
Destillat med begrænset destillationsområde liggende mellem petroleum og gasolie. Anvendes bl.a. til meget tynde smøremidler (spindelolie) og som gnistbearbejdningsolie.

Mineralsk terpentin
Opløsningsmiddel til bl.a. farve- og lakindustrien. Fremstilles ved destillation af råolie.

Molekyle
Den mindste del, som et kemisk rent stof kan deles i, når det skal bevare sine egenskaber uændret. Alt stof er opbygget af molekyler.

Molybdændisulfid (MoS2)
Ofte kaldet tørsmøremiddel, som er effektivt ved høje temperaturer og belastninger. Iblandes smøremidler og beskytter delvis smøresteder, hvor smørefilmen er for tynd.

MTBE
Methyl-tertiær-butyl-ether. Produkt, som af raffinaderiet kan være tilsat benzin for at opnå det ønskede oktantal.

Monograde
Betegner en olie, hvis viskositetsegenskaber dækker en enkelt viskositetsbetegnelse - SAE eller ISO VG. Se også Multigrade.

Monomer
Et enkelt molekyle som har evnen til at forbinde sig med identiske eller lignende molekyler - en process også kendt som polymerisation.

Motorbenzin
I daglig tale benzin: som er bestemt til brug som brændstof i forbrændingsmotorer med styret tænding til fremdrift af motorkøretøjer.

Multigrade
Betegner en smøreolie, hvis viskositetsegenskaber dækker flere viskositetsbetegnelser - SAE eller ISO VG - modsat monograde. Multigrade betegnes også ofte helårsolie. Eksempel:
SAE 15W-40
ISO VG 32-68

N

Nafta
Ældre betegnelse for lette destillater i benzingruppen.

Naftensk
Mineralolie der overvejende indeholder naftenske kulbrinteforbindelser, som danner en ringformet struktur. Naftensk olie har et naturligt lavt flydepunkt og lavt viskositetsindex.

Natrium (Sodium)
Grundstof. Meget reaktionsvilligt alkalisk metal. Natriumbaserede stoffer kan i visse tilfælde erstatte de blyholdige additiver i benzin.
Tidligere meget anvendt til fremstilling af natrium-baseret smørefedt.

Naturgas
Gasformig kulbrinteforbindelse der forekommer i naturen, ofte sammen med råolie. Består hovedsagelig af den lette kulbrinteforbindelse metan.

Neutralisationstal
Angivelse for indhold af organiske sure forbindelser - derfor også tidligere været benævnt syretal. Benævnes mg KOH/g, hvilket angiver antal milligram kaliumhydroxyd der medgår til neutralisering af et gram af stoffet. Se også TAN, SAN og pH-værdi.

Neutralisering
Base kan ophæve syrens sure egenskaber, og syre kan ophæve basens basiske egenskaber når de blandes i det rette forhold. Når en opløsnings pH-værdi er 7, er opløsningen neutral dvs. inaktiv som syre eller base. Se også pH-værdi.

Newtonsk og Ikke-newtonsk væske
Det forhold hvor viskositeten er konstant - uanset forskydningsspændingen eller -graden - kaldes 'Newtons viskositetslov'. Mange mineralske og syntetiske baseolier samt singlegrad olier følger denne lov og kaldes newtonske væsker.
Ikke-newtonske væsker kan defineres som dem for hvilke viskositeten ikke er konstant, men varierer afhængig af ved hvilken forskydningsspænding eller -grad målingen foregår. Størstedelen af moderne motorolier er multigrad olier som er formuleret med højmolekylære polymerer kaldet viskositetsforandrere. Viskositeten på sådanne olier falder ved en stigning af forskydningsgraden. Eksempler på andre ikke-newtonske væsker er kviksand - loftsmaling - gummicement, hvilke er thixotropiske.

Nitrøse gasser (NOx)
Kan dannes ved forbrænding i bl.a. motorer fra luftens kvælstof. Gasserne er giftige og medvirker til nedbrydning af motorolie (nitrering).

NLGI
National Lubricating Grease Institute: Har opsat følgende system for angivelse af konsistens for smørefedter:

NLGI nr. Penetration Konsistens



000 445 - 474 Flydende
00 400 - 430 Halvflydende
0 355 - 385 Tyktflydende
1 310 - 340 Meget blødt
2 265 - 295 Blødt
3 220 - 250 Plastisk
4 175 - 205 Næsten fast
5 130 - 160 Fast
6 85 - 115 Blokfedt

NMMA
National Marine Manufacturers Association: Amerikansk marinemotor fabrikant sammenslutning, der bl.a. definerer specifikationer for olie til påhængsmotorer.

O

OECD
Organisation for Economic Co-operation and Development. Organisation som har en prominent rolle i at udvikle og overvåge internationale retningslinier indenfor økonomi, handel, uddannelse, udvikling og forskning.

Oktantal
Et udtryk for benzins evne til at forhindre en eksplosionsagtig forbrænding, der vil høres som en bankelyd (tændingsbanken, fortænding). Jo højere oktantal, des større modstand mod denne bankelyd. Der er defineret tre typer af oktantal, hvoraf to (MON og DON) hovedsageligt bruges ifm. tekniske undersøgelser:

RON: Research Octane Number (jf. ASTM D 2699). Angivet på benzinstandere *). Udtryk for benzins evne til at forhindre bankelyd ved lav hastighed og lav belastning.
MON: Motor Octane Number (jf. ASTM D 2700). Udtryk for benzins evne til at forhindre bankelyd ved relativ høj hastighed og belastning som feks. under fuld acceleration.
DON: Distribution Octane Number. Udtryk for hvordan oktantallet er fordelt over destillationsområdet for en bestemt benzinkvalitet.

*) I Nordamerika er angivelsen på benzinstandere fremkommet ved (RON + MON) / 2. Værdien ligger typisk 5 point under RON.

Olefiner
Umættede kulbrinter med dobbeltbindinger mellem kulstofatomer. Gør molekylet 'ustabilt' og derved mere villigt til at reagere med andre stoffer. Dannes også ved krakning af benzin.

Olie
Oprindelig blot betegnelse for en tyktflydende væske. Anvendes nu især om mineralolie, syntetisk olie, vegetabilsk olie og æterisk olie.

Oliekoks
Kan dannes ved krakning af mineralolie.

Oiliness
Frie, højmolekylære fedtsyrer eller syntetiske estere, som adsorberes på metaloverfladen, og derved reducerer friktionen.

Olieskiffer
Bjergart, som indeholder organisk materiale, der ved opvarmning afgiver skifferolie.

Oplagringsenheder

Opløsning
Homogen flydende blanding af et el. flere stoffer opløst i en væske. Begrebet anvendes bl.a. ifm. syntetiske køle-smøremidler, som blandet i vand danner en opløsniing og ikke en emulsion.

Opløsningsmiddel
Betegnelse for en væske som kan opløse andre stoffer. Eksempler på organiske opløsningsmidler kan være benzen, heptan, petroleum, terpentin

Opslemmende
Dispersant.

Organisk
De stoffer, som planter og dyr er opbygget af, især proteiner, fedtstoffer og sukkerarter.

Oxidation
Se iltningsprodukter.

Oxidations inhibitorer
Se anti-iltning og inhibitorer.

Oxygen (O2)
Ilt. Forekommer i atmosfæren med ca. 21%.

P

PAG
Polyalkylene glykol: syntetisk baseolie. Fremstilles ved polymerisation af alkylenoxider. PAG udmærker sig ved gode højtemperaturegenskaber og højt viskositetsindex, hvorved de kan anvendes over et stort temperaturområde. Er ikke blandbar med mineralolie, og uforenelig med paknings- og malingstyper anvendt hertil.

PAO
Poly-Alpha-Olefin: syntetisk baseolie. Fremstilles ved polymerisation af kulbrintetyper fra olefingruppen. PAO udmærker sig ved at være blandbar med mineralolie, og forenelig med samme paknings- og malingstyper.

Paraffiner, Paraffinsk
Kemisk set en mættet og stabil type af kulbrinter med lige eller forgrenede molekylekæder. Paraffinsk olie foretrækkes til fremstilling af de fleste mineralske smøremidler.

Paraffinolie
Begreb anvendt i visse henseende om en hvid olie.

Pejlepasta
Smøres på en pejlestok eller pejlebånd, når en tank med destillater skal pejles. Niveauet af produkt i tanken aflæses ud fra den del af pastaen som skifter farve. Se også vandsøgepasta.

Penetration
Målemetode for smørefedts sværhedsgrad eller konsistens. Se NLGI.

Pesticid
Middel til bekæmpelse af skadelige organismer i plantekulturer. Se Biocid og Fungicid.

Petrol
Engelsk betegnelse for motorbenzin.

Petroleum
Amerikansk fællesbetegnelse for råolie og naturgas. Ordet er afledt af latin petra (klippe eller sten) og oleum (olie).

Dansk betegnelse for destillat af råolie med kogepunkt typisk mellem 150 °C og 300 °C, og med et flammepunkt over 32 °C. Bruges som lampeolie, fyringsolie, brændstof i visse motorer, gasturbiner eller som flybrændstof. Amerikansk betegnelse for petroleum er kerosine

Platin
Grundstof. Ædelmetal ofte anvendt i katalysatorer.

PM
Pensky-Martens. Apparat til bestemmelse af flammepunkt. Anvender en lukket kop i modsætning til COC, som anvender en åben kop. PM anvendes til olieprodukter inkl. brændstoffer. I henhold til ASTM D 93.

pH-værdi
Grad af surhed eller basestyrke. Et mål for brintionkoncentrationen i en vandig opløsning. pH-skalaen inddeles lineært i værdier mellem 0 og 14. En neutral opløsning har pH 7. Over pH 7 er opløsningen basisk og under pH 7 er opløsningen sur. For et smøremiddel angiver pH under 4 indhold af stærke syrer, og tilsvarende angiver pH over 11 indhold af stærk base.

Pilot Plant
Forsøgsanlæg. Efter afprøvning i laboratoriet, og før bygning af produktionsanlæg, kan processerne afprøves i et miniproduktionsanlæg, der benævnes Pilot Plant.

Plastik, Plast
Populær navn for syntetiske højmolekylære stoffer, der anvendes som formstoffer. Navnet stammer fra engelsk og hentyder til, at stofferne under fremstilling evt. ved senere opvarmning er plastiske og formbare.

Platformer
Platin-Reforming-Process. Platin anvendes som katalysator i en proces, hvor benzinmolekylernes atomstruktur ændres på en sådan måde, at oktantallet hæves.

Poise
Se centipoise

Polyglykol
Syntetisk olie. Se PAG.

Polymer
Højmolekylært stof bestående af en gentagende enhedsstruktur kaldet en monomer - dvs. at en kombinationen af to eller flere monomerer danner en polymer. F.eks. er naturgummi en isopren-polymer og polythen er en ethylen-polymer. Polymerer kan forekomme som både gas, væske og fast stof.

Polymerisation
Kemisk reaktion mellem umættede mindre molekyler (monomerer), hvorved der dannes større molekyleforbindelser. Kontrolleret polymerisation anvendes ved produktion af bl.a. syntetisk baseolie (se PAO) og plastmateriale. Gasmolekyler kan polymeriseres til større benzinmolekyler. Polymerisation kan også opstå utilsigtet i f.eks. motorolier, hvorved f.eks. kan dannes slam.

Potassium
Kalium.

Pour Point
Flydepunkt.

Pour Point Depressant
Flydepunktsnedsætter.

ppb
Parts per billion. En milliarddel svarende til 1.000 ppm.

ppm
Parts per million. En milliondel. Benævnelse for indhold af små mængder af et stof i et andet stof. Angives ofte som milligram per kilogram (mg/kg) eller milliliter per kubikmeter (ml/m³).

Procesolie
Mineralsk baseolie, der indgår i produktionsprocesser til fremstilling af tryksværte, gummi mv.

Propan
Gasformig kulbrinte. Bliver flydende under tryk. Kan indgå i LPG.

Pumpbarhed
Et mål for bl.a. en motorolies evne til at flyde til oliepumpens sugeside og yde tilstrækkelig olietryk under opstart. I henhold til ASTM D 4684.

Pyrolyse
Spaltning ved varme. Krakning er en form for pyrolyse.

Q

Q8
Varemærke for Kuwait Petroleums olieprodukter. Navnet Q8 kommer fra den engelske udtale af Kuwait (kju-æit).

Quenching Oil
Hærdeolie

R

Raffinaderi
Industriel anlæg bl.a. til raffinering af råolie.

Raffinering
Rensning af kemiske produkter.

Raffinat
Betegnelse for et olieprodukt, som ud over at gennemgå en destillation, også har gennemgået andre raffineringsprocesser.

Reformering
Se Platformer

Redwood Second
Forældet engelsk viskositetssystem. Også benævnt som Redwood No. 1 Seconds.

Rensende
Detergent.

Residual
Restolie. Normalt menes svær brændselsolie (fuelolie).

Ricinus olie
Vegetabilsk olie udvundet af frøene fra kristpalmen. Også kaldet amerikansk olie.

Rheologi
Læren om stoffers elastiske, plastiske og fluide egenskaber.

Rustinhibitor
Anti-rust additiv.

RVP
Reid Vapour Pressure: Damptryk. Måling af det tryk, som benzindampe udøver i et lukket rum.

Råolie
Betegnelse for brændbar væske, som findes i jordens indre. Råolie består i princippet af kulbrinter, men indeholder typisk også svovl-, kvælstof- og iltholdige komponenter.

S

SAE
Society of Automotive Engineers: Sammenslutning af amerikanske bilfabrikker, som bl.a. har opstillet et system for viskositetsgrader. Se også viskositet.

SAE viskositetsgrader
SAE viskositetsgrader er en klassifikation for henholdsvis gearolie og motorolie alene mht. rheologiske forhold. Andre egenskaber er ikke omfattet.
To serier af viskositetsgrader er defineret - enten uden eller med bogstavet W, som angiver hvorvidt bestemte lavtemperaturegenskaber opfyldes.
SAE viskositetsgrad opgives med enten én gradbetegnelse - SAE 10W (monograde) eller to gradbetegnelser - SAE 10W-20 (dualgrade) el. SAE 10W-40 (multigrade).
Kendetegnende for de nævnte viskositetsgrader er at de alle opfylder de samme egenskaber ved lave temperaturer, men har forskellige viskositeter ved høje temperaturer. Egenskaber for W-grader har betydning for lavtemperatur krankning, mens grader uden W har betydning ved driftsvarm tilstand.

SAE viskositetsgrader for gearolie
I henhold til SAE J306, juli 1998

SAE-
grad

Max temp (°C)
for visk. på
150.000 cP

Visk. (cSt) v/100 °C

Min

Max

70W

-55

4,1

-

75W

-40

4,1

-

80W

-26

7,0

-

85W

-12

11,0

-

80

-

7,0

<11,0

85

-

11,0

<13,5

90

-

13,5

<24,0

140

-

24,0

<41,0

250

-

41,0

-

SAE viskositetsgrader for motorolie
I henhold til SAE J300, december 1999

SAE-
grad

Lavtemperatur viskositeter

Højtemperatur viskositeter

Max visk. (cP) v/temp. (°C)

Visk. (cSt) v/100 °C

HT/HS
v/150 °C

Krankning

Pumpbarhed

Min

Max

Min

0W

6.200 v/-35

60.000 v/-40

3,8

-

-

5W

6.600 v/-30

60.000 v/-35

3,8

-

-

10W

7.000 v/-25

60.000 v/-30

4,1

-

-

15W

7.000 v/-20

60.000 v/-25

5,6

-

-

20W

9.500 v/-15

60.000 v/-20

5,6

-

-

25W

13.000 v/-10

60.000 v/-15

9,3

-

-

20

-

-

5,6

<9,3

2,6

30

-

-

9,3

<12,5

2,9

40

-

-

12,5

<16,3

2,9

(*)

40

-

-

12,5

<16,3

3,7

(**)

50

-

-

16,3

<21,9

3,7

60

-

-

21,9

<26,1

3,7

(*) 0W-40, 5W-40, 10W-40
(**) 15W-40, 20W-40, 25W-40, 40

SAN
Strong Acid Number. Måles når pH er under 4

SAPS
Forkortelse for "Sulphated Ash" - "Phosphorous" - "Sulphur"

SBN
Strong Base Number. Måles når pH er over 11.

Saybolt
Forældet amerikansk viskositetssystem. Også benævnt SUS - Saybolt Universal Sekunder. Målt ved enten 100 °F eller 210 °F.

Sediment
Bundfald. Se BS & W

Selvblandende olie
Betegnelse for visse 2-takts motorolier. Olien er tilsat et opløsningsmiddel for at lette opblandingen med benzin.

Selvseparering
Dermed menes, at produktet villigt vil separere sig i en blanding. Koldaffedtningsmiddel, der efterskylles med vand, skal hurtigt separere sig fra vandet, for ikke at forurene kloaksystemet.

Semi-diesel
Motor med gasolie som brændstof. Tændingen foregår ved hjælp af et glødehoved eller en glødeplade. Kompressionstrykket er ikke højt nok til gasoliens selvantændelse, som i en ægte dieselmotor.

Settling
I forbindelse med væsker (olier) betyder det at bundfælde. I en settlingstank skal urenheder bundfælde sig, før produktet må tages i brug.

Shear stability
Mål for en olies modstand mod at blive tyndere i brug (lavere viskositet) pga. nedbrydning (sønderdeling) af molekyler.

SHPD
Super High Performance Diesel. Dieselmotorer, som kan arbejde under ekstra hårde belastninger. Hertil er der udviklet specielle olier, der kan opfylde disse krav.

Silicagel
Kiselgel. Vandsugende porøs gel, der ved adsorption af fugt, anvendes til tørring.

Silikone
Betegnelse for en række kemiske produkter beslægtede med kulbrinter og deraf afledede forbindelser. De udmærker sig ved, at et eller flere kulstofatomer i molekylet er erstattet af silicium. De flydende olieagtige silikoner kan anvendes som smøremiddel, men har særlig betydning som additiv til smøreolier, idet tilsætninger af ganske små mængder kan forhindre skumdannelse.

Singlegrad
Monograde

Skifferolie
Råolie fremstillet ved pyrolyse (tørdestillation) af olieskiffer.

Skylleolie
Er ikke nogen kvalitetsbetegnelse, men anvendes som regel for tynde olier til rensning og skylning af maskiner.

Skumtal
I henhold til ASTM D 892. Er et mål for en olies evne til at danne stabil skum på overfladen. Kan oftest reduceres vha. et såkaldt anti-skum additiv.

Slutkogepunkt
For sammensatte produkter. Den temperatur, hvor produktets mest tunge del ophører med at fordampe. Har betydning for f.eks. benzin og gasolie.

Smørefedt
Faste, salveagtige til flydende smøremidler, som anvendes i stedet for smøreolier på vanskeligt tilgængelige smøresteder, eller hvor smøreolier slynges bort eller driver af. Principielt anvendes smørefedt kun, hvor der er særlige grunde mod at anvende smøreolie, da smørefedt på grund af sin konsistens har større indre friktion, og derved giver større krafttab end smøreolie. Smørefedt fremstilles ved forsæbning af metalsalte og fedtsyrer, hvortil kan tilsættes forskellige typer additiver.

Smøreolie
Væske på mineralsk eller syntetisk basis hvis væsentligste opgave er at mindske friktion og slid mellem glidende flader samt få et maskineri til at bevæge sig lettere, hurtigere og i længere tid.
Der findes forskellige typer af smøreolie, som hver især har særlige egenskaber, der er specielt udviklet til deres anvendelsesformål.
Smøreolier kan opdeles i følgende hovedgrupper:
Motorolie - Gear- & Transmissionsolie - Hydraulikolie - Cirkulationsolie - Kompressorolie - Metalbearbejdsningsolie

Smøremiddel
Fællesbetegnelse for smøreolie, smørefedt og andre midler, som anvendes til smøring.

Sodium
Natrium

Solarolie
Ældre handelsbetegnelse for dieselolie. Navnet har oprindelig været anvendt på gasolie fremstillet af tjæreolie.

Solventraffinering
Forædlingsteknik: Der tilføres et opløsningsmiddel, som optager uønskede bestanddele i produktet. Ved efterfølgende udtræk af opløsningsmidlet fjernes de uønskede stoffer. Q8 baseolier er solventraffinerede.

Solvent
Opløsningsmiddel.

Specifik vægt
Densitet, massefylde.

Spermacetolie
Fed olie udvundet fra spermacethval. Tidligere anvendt som friction modifier i automatgearolie.

Spindelolie
Smøreolie med lav viskositet til aksler og spindler, som kører med høj hastighed og lav belastning.

Spot Test
Prøve, der viser, om en olie er i homogen tilstand. Anvendes til svær brændselsolie, og til at vise brugt motorolies dispergerende tilstand. En dråbe dryppes på et sugende prøvepapir:
Plet med sort centrum - olien er ikke homogen.
Plet jævnt farvet - olien er homogen

Stenkulsnafta
Benzen/Benzol. Aromatisk opløsnings- og rensemiddel. Se aromater.

Stick-slip
Fænomen, som kan optræde når to flader begynder at røre mod hinanden. Observeres let gennem den hoppende bevægelse som opstår. Additiver, som bl.a. findes i vangeolien Q8 Wagner, kan forhindre dette fænomen.

Stoke
Se Centistoke.

STOU
Super Tractor Oil Universal. Betegnelse for kombineret motor-, gear-, transmissions- og hydraulikolie til traktorer, også kaldet universalolie. Som STOU anbefales Q8 T 1000.

Super letløbsolie
Letløbsolie, som opfylder ACEA A1 / B1 eller VW 500.00.

SUS
Se Saybolt.

Sulfateret aske
Udtryk for et smøremiddels samlede metalindhold. Anvendes ofte ifm. en motorolies egenskaber. Bestemmes ved afbrænding under nærmere fastlagte betingelser. I henhold til ASTM D 874.

Suspension
Dispersion af faste partikler i en væske.

Svovl, Sulfur
Grundstof, som forekommer naturligt i råolie.

Svovlindhold
I råolie findes op til 5 % svovl. Derfor betegnelserne ( ) og ( ). Olien afsvovles på raffinaderiet i henhold til lovgivning og anvendelse.

Syntetisk olie
Dannes ved kunstig forening af kulstof og brint i modsætning til de almindelige olieprodukter, som stammer fra den i naturen forekommende råolie.

Syre
En syre har sur smag og kan neutralisere en base. Se pH-værdi.

Syrefri
Forældet betegnelse, fra dengang baseolie blev renset med svovlsyre og efterfølgende vasket med vand. Når olien i smøremidlet var rigtig fin, var den syrefri. I dag er alle smøreolier og smørefedter syrefrie.

Syretal
Ældre betegnelse for neutralisationstal.

T

Tackiness
Vedhæftende. Tackiness Additiv tilsættes bl.a. kædesavsolie og vangeolie.

TAN
Total Acid Number: Måling af det totale indhold af syre i f.eks. en smøreolie.

TBN
Total Base Number: Måling af det totale indhold af basiske stoffer i f.eks. en smøreolie. For motorolie er TBN en indikation for mængden af aktive additiver.

Tekstilolie
Betegnelse for enten smøreolie til tekstilmaskiner eller imprægneringsolie til tekstil. Ofte kompounderet for at lette afvaskning.

TEL
Tetra Ethyl Lead: Se Alkylbly.

Terpentin
Mineralsk terpentin

Thixotropisk
Særlig egenskab, hvorved et stof bliver blødt ved bearbejdning og stift igen ved stilstand som f.eks. kviksand. Smøremidler og maling kan have thixotropiske egenskaber.

Timken Test
Metode til bestemmelse af et smøremiddels højtryksegenskaber.

Tjære
Fællesbetegnelse for de mørke, tyktflydende væsker, som dannes sammen med gas, ammoniak, vand og andre flygtige produkter ved tør destillation af stenkul, brunkul, træ, tørv og lignende stoffer.

TML
Tetra Methyl Lead: Se Alkylbly.

Tribologi
Videnskab om friktion - slid - smøring.

Turbineolie
Lys paraffinsk olie med særlige anti-iltning og anti-rust egenskaber.

U

UHPD
Ultra High Performance Diesel. Pseudobetegnelse for dieselmotordrift under ekstremt hårde belastninger. Hertil er der udviklet specielle olier, der kan opfylde disse krav.

Uklarhedspunkt
Se Cloud Point.

Uldfedt
Lanolin. Animalsk fedt fra affedtning af fåreuld. Anvendes til kompoundering af smøreolie.

UTTO
Universal Tractor Transmission Oil. Kombineret transmissions- og hydraulikolie til traktorer med våde bremser.

Udvidelseskoefficient
Volumen for væsker ændres med temperaturen og er afhængig af udvidelseskoefficienten, som for mineralolie er ca. 0,0007 pr. °C.

UV absorption
Udtryk for en olies evne til at optage ultraviolet lys. Har betydning for karakterisering af især hvide olier, hvor renhed er afgørende.

V

Vandfortrængende
Egenskab, som opnås ved hjælp af additiv i bl.a. rustbeskyttelsesmidler, når f.eks. bearbejdede emner, som er fugtige med køle-smøremiddel, skal rustbeskyttes.

Vandindhold
Kan bestemmes ved flere metoder, bla. destillation - centrifugering - titrering (Karl Fischer - nøjagtig metode, som kan måle i mængder ned til 5 ppm).

Vandsøgepasta
Pejlepasta som skifter farve ved kontakt med vand. Smøres på en pejlestok eller pejlebånd, når en tank med destillater skal pejles for vand. Niveauet af vand på bunden af tanken aflæses ud fra den del af pastaen, som har skiftet farve - typisk fra grønt til brunt.

Vapour Lock
Damplås. Feks. i benzintilførelse pga. benzindampe, der danner prop, eller i bremsevæske, hvor vandindholdet kan forårsage damplås med bremsesvigt til følge.

Varmeenheder
Se Joule og Kalorie.

Varmefylde
Den varmemængde målt i kcal, som skal til for at opvarme 1 kg af et stof 1 °C. For petroleumsprodukter varierer varmefylden med temperaturen.
kcal/kg °C 0° 50° 100° 150° 200° 250°
Benzin 0,48 0,53 0,58 0,62
Petroleum 0,45 0,49 0,54 0,58 0,63 0,67
Gasolie 0,43 0,48 0,52 0,57 0,61 0,65
Smøreolie 0,42 0,47 0,51 0,55 0,59 0,64
Bitumen 0,40 0,44 0,48 0,52 0,56 0,60

Vaselin
Blød, salveagtig blanding af faste og flydende kulbrinter.

Vaselinolie
Forældet betegnelse for tynde, lyse smøreolier.

VDS, VDS-2
Volvo Drain Specification: Volvo krav til forlængede udskiftningsintervaller.

Vegetabilsk olie
Betegnelse for fed olie stammende fra planteriget.

VG konstant
Viscosity-Gravity konstant er et udtryk for en olies viskositet-massefylde karakteristik. Værdier omkring 0,800 indikerer paraffinsk karakter, mens værdier tæt på 1,00 indikerer overvejende aromatisk karakter.

VI
Viskositetsindex.

VI-forbedrer
Additiv, der forbedrer en olies viskositetsindex.

VI Improver
VI-forbedrer.

Viskositet
En væskes modstand mod at flyde. Kan måles efter flere metoder, og angives i dag ved centistoke (cSt) og centipoise (cP). For klassificering se SAE og ISO VG.

Viskositetsindex
Et udtryk for en olies ændring i viskositet ved temperaturforandring. Jo højere tal jo mindre ændring. Paraffinske baseolier har et naturligt VI på ca. 100.

Visbreaker
Viskositetsbryder. Mineralolie udsættes for høj temperatur og moderat tryk, hvorved sker en krakning, så der opstår nye lette forbindelser.

Våde bremser
Betegnelse for en konstruktion, hvor bremsekomponenterne er neddykket i olie. Udbredt anvendt i landbrugs- og entreprenørmaskiner.

W

Wear
Slid. Se også Anti-slid.

White Spirit
Mineralsk terpentin.

Æ

Æterisk olie
Fællesbetegnelse for en række flydende flygtige produkter, der består af eller indeholder aromastoffer. Fås især fra planteverdenen ved ekstraktion eller destillation af blomster, blade, bark mm. Grundlag for parfumeindustrien, som dog nu også fremstiller mange aromastoffer syntetisk.

Kilder: D.D.P.A. Leksikon - Gads Fagleksikon Kemi - Nudansk ordbog - Interne kilder